Den allermest grundlæggende belæring fra Shakyamuni Buddha var læren om de Fire Forædlende Sandheder. De er, helt kort fortalt:
1. Al eksistens indebærer lidelse
2. Der er en grund til denne lidelse
3. Lidelsen kan ende
4. Der er en vej til at ende lidelse
Al eksistens indebærer lidelse
Det lyder umiddelbart voldsomt, men i ordet lidelse ligger alle former for utilfredshed, irritation, ubehag, smerte og sorg. Har alle ikke prøvet at nå et punkt, hvor livet er noget møg? Eller bare irriterende, som når ham foran snuppede den parkeringsplads, man havde udset sig? Det er det, den første sandhed handler om.
Det startede med den unge Shakyamunis erkendelse af, at alderdom, sygdom og død kommer til os alle. Han så, at livet uundgåeligt ville bringe lidelse – i en form eller en anden – til enhver.
Der er en grund til denne lidelse
Vi skaber selv vores lidelse, gennem vores tilknytninger til forgængelige fænomener, som uundgåeligt vil forandres. Hvis man er knyttet til noget, som forandrer sig, vil man opleve en eller anden grad af smerte ved denne forandring.
Man kunne også sige, at vores omgivelser, i al deres omskiftelighed, udsætter os for forandringer, men at vi selv skaber vores lidelse med vores tanker. Forandringer sker – men lidelse er noget, vi vælger.
Vi begærer forskellige ting, det kan være materielle ting, følelsesmæssige oplevelser, eller særlige forhold til andre, og så udtænker vi planer, fantaserer om den store lykke, vi enten vil opleve i fremtiden, eller har oplevet i fortiden – men vi ser sjældent det, der er lige foran os; det nuværende øjeblik, som i virkeligheden er det eneste, vi har.
Det er når vi erkender sandheden i den anden Ædle Sandhed, at den første Ædle Sandhed for alvor giver mening. Vores liv indebærer lidelse, fordi vi nægter at se livets sande natur, fordi vi hele tiden kræver, begærer, knytter os til de forkerte ting – eller til de rigtige ting, men på den forkerte måde.
Lidelsen kan ende
Det er egentlig allerede blevet antydet i den anden Ædle Sandhed, men her bliver det gjort helt klart, at der er en udvej – som bliver beskrevet i detaljer i forbindelse med den fjerde Ædle Sandhed.
Ifølge buddhismen er det vores uvidenhed, der er grunden til vores lidelser. Vi nægter at indse, at livet er foranderligt og forgængeligt, og klynger os til det. Hvis vi kan indse, hvordan vores grådighed slavebinder os, bliver vi frie til at opdage glæden ved medfølelse og generøsitet, og hvis vi ser, hvordan vreden styrer hele vores liv, bliver vi frie til at opleve harmoni og kærlighed.
Vi tror, at lykken kan findes uden for os selv, og vi jager den uophørligt. Men en egentlig, vedvarende lykke kan kun findes et sted; inde i os selv, i opdagelsen af vores Buddhanatur, vores mulighed for at udvikle os til Buddhaer. Shakyamuni Buddha lover os, og viser os gennem sit eget eksempel, at vi kan nå oplysning. Det er hans gave til os.
Der er en vej til at ende lidelse
Den kaldes den Ottefoldige Sti, og den er tilgængelig for os alle. Nogle gange kan det synes som om, vi fuldstændig har glemt, at vi er i stand til at glædes. Den ligger ellers i os, denne evne til at glædes, men det virker som om, vi ind i mellem skal mindes om den, og det er netop hvad buddhismen gør.
Det er, når vi kommer i tanker om vores potentiale for glæde, at vi i realiteten træder ind på den Ottefoldige Sti, den sti, der ender med Nirvana.
Du kan læse om Den ottefoldige sti på Shoken.dk,
hvor også dette om De Fire Forædlede Sandheder er lånt, med taknemmelighed.
