The blog is moving to www.senshin.dk

Så er det store flytte dag! Dette vil være mit sidste indlæg her på siden. Frem over vil jeg skrive mine blog indlæg på min nye hjemmeside Senshin.dk. Bloggens indhold her er blevet flyttet over, men den får alligevel lige lov at ligge et stykke tid.

Følger du min blog og har linket til den, så vil jeg værdsætte hvis du vil ændre det til den nye adresse. Og jeg håber selvfølgelig at du følger med mig over på min nye side. Jeg er glad for at du har læst med her.

Velkommen til  www.senshin.dk

Vinteren som jeg har set den

Aldrig sige aldrig

Jeg skulle aldrig være religiøs, aldrig! Religion var for svage mennesker uden tro på sig selv, og en af dem var……jeg. Ok så, men jeg skulle i hvert fald alligevel ikke være religiøs, for så ville det da vælte helt! Se bare på krigene rundt om i verden. De er religionens skyld….

Det var for 2 år siden. I dag er jeg blevet accepteret som kozo og tager til sommer på gyo i USA, for at undergå buddhistisk præstetræning.

Det viser jo bare hvor lidt man kan regne livet ud og hvor meget vi kan ændre os, selvom vi går rundt med en helt fast ide om hvem vi er og hvad vi vil.

Og hvorfor så præstetræning for mig? Hvorfor var det ikke nok at leve som lægbuddhist med en meditationspraksis?

Ja, sådan kunne det også være blevet og det havde også været rigtig godt for mit liv. Men den dag jeg trådte ind i hondoen for første gang og overværede Shoken lave en ceremoni, vidste jeg bare at jeg gerne ville sidde der en dag. Jeg elskede ceremoni og alt det fremmede omkring det fra start; alle fagterne, alle ordene og hele stemningen. Så der var kimen lagt. Men at kunne tænke sig at lave ceremonier er jo ikke det eneste der skal til for at ønske at vie sit liv til et præsteskab.

Jeg fandt rigtig hurtigt ud af at buddhismen var vejen for mig og at jo mere jeg praktiserede jo bedre fik jeg det i forhold til mig selv og alt og alle omkring mig. Jeg kastede mig over praksis, som gjaldt det livet og jeg er aldrig brændte ud. Jeg har naturligvis mine downperioder, som de fleste har i praksis, men de tager ikke modet eller lysten fra mig. Når jeg har det dårligt og ikke gider praksis, så har jeg altid gjort det alligevel, for jeg synes ærlig talt at jeg har fået nok af dukkha.

En dag, da jeg gik en tur, slog det mig bare som et lyn fra en klar himmel; ”der er ingen grund til at jeg gør alt det jeg gør, hvis ikke jeg giver det videre til andre!”  Det gav lige pludselig bare ikke mening for mig mere ”kun” at gøre det for at jeg og min nærmeste kreds skulle have det godt. Overhovedet. Det slog mig hårdt og det satte sig i mit hjerte. Og så var der bare ingen vej tilbage. Jeg vidste da at præstetræning var det jeg absolut måtte. Jeg ville give det videre på den måde. Det gav mening som intet andet har givet mening for mig.

Og nu tager jeg så afsted til sommer og jeg er startet i min træning. Det har ikke været ligetil. Jeg havde ikke den opbakning jeg ønskede eller midlerne til det fra start. Men jeg vidste det var det jeg ville uanset hvad, så på en eller anden måde er det lykkedes mig at få begge.

Livet tager os steder hen som vi aldrig havde drømt om. Vi kan bare arbejde på at være åbne for det og tage imod og turde give slip på gamle indgroede ideer om hvem vi er og hvad vi skal.

———————————-

(Jeg postede dette indlæg i det sidste nyhedsbrev fra Tendai Danmark.
Kunne du tænke dig at få vores nyhedsbrev hver anden måned kan du gratis  melde dig ind her )

Eternal flame

Denne her Dharma The Cat tegning havde Mugen fra Clouds and Water postet til mig på Buddhistisk Forum

Vi har begge en helt (u?)naturlig stor forkærlighed for Ben and Jerry’s! Især Chocolate Fudge Brownie! Det er det reneste og bedste dharmaføde og en meget vigtig del af træning og praksis

MUMS.

Ny tradition

Jeg holdt for første gang nogensinde jul  i mit eget hjem. Jeg har ikke, i hvert fald i mit voksenliv, været særlig glad for julen hidtil. Men det ændrede sig i år. Vi skulle holde den for mine forældre og det ændrede mit syn på julen. Hvor var det dejligt at pynte op og handle og gøre klar, når det hele var for at glæde andre. Det blev til en stor glæde for mig også.

Vi fik også vores første juletræ og det var noget så smukt. Og ham her fik en plads under træet og har siddet og hygget sig i duften af gran de sidste 14 dages tid.

Det nye år er her!

Så er det nye år her. Hvor dejligt! Jeg glæder mig meget til det. Det bliver året hvor jeg for første gang tager på gyo i USA, 14 dages intensiv præstetræning, med henblik på at blive ordineret om 3 år. Det betyder at min praksis og træning det næste halve år frem til afrejse vil blive intensiveret og det kan jeg kun glæde mig over. Jeg glæder mig også meget til året i den nye blomstrende sangha i Randers og til rejserne til Sjælland for at tage på retreat og for at deltage i træningsdage for ordinerede og kommende ordinerede. Jeg glæder mig over at have dejlige inspirerende dharmavenner og jeg glæde mig især over at have den bedste sensei jeg kunne ønske mig at følges med igennem praksis, tåre og smil, endnu et år. Jeg er meget taknemmelig!

Jeg har i dag mediteret på egen død og begravelse og nydt at lave og lytte til 108 klokke slag. Begge praksisser er traditionelle for nytår i Tendai.

At meditere på sin egen død og begravelse kan umiddelbart lyde lidt bizart. Men det er faktisk en meget meningsfyldt praksis. Den minder en om at man ikke er udødelig, om at livet kan ende hvert øjeblik. Når man ser for sig hvad ens kære vil sige om en til sin begravelse, kan man se om man lever som man ønsker og giver det man ønsker. Jeg havde meget nemt ved at lave mit nytårsfortsæt efter dagens praksis.

De 108 klokkeslag var en vidunderlig måde at starte det nye år på og jeg nød hvert eneste.

Jeg håber alle må få et vidunderligt år og må være trygge og lykkelige og altid bære viden i hjertet om at vi alle uadskillelige!

Jeg fejre i dag bloggens fødselsdag og det nye år med et indlæg jeg postede 17 marts 2008:

From Santideva The Bodhicaryavatara

For the sake of accomplishing the welfare of all sentient beings, I freely give up my body, enjoyments, and all my virtues of the three times.

Surrendering everything is Nirvana, and my mind seeks Nirvana. If I must surrender everything, it is better that I give it to sentient beings.

For the sake of all beings I have made this body pleasure less. Let them continually beat it, revile it, and cover it with filth.

Let them play with my body. Let them laugh at it and ridicule it. What does it matter to me? I have given my body to them.

Let them have me perform deeds that are conductive to their happiness. Whoever resorts to me, may it never be in vain.

For those who have resorted to me and have an angry or unkind thought, may even that always become the cause for their accomplishing every goal.

May those who falsely accuse me, who harm me, and who ridicule me all partake of awakening!

May I be a protector for those who are without protectors, a guide for travelers, and a boat, a bridge, and a ship for those who wish to cross over!

May I be a lamp for those who seek light, a bed for those who seek rest, and may I be a servant for all beings who desire a servant.

Bloggen fejre fødselsdag og nytår ved…

…i dag at poste det indlæg jeg postede sidste nytår.

Jeg postede dette sidste år den 31 dec 2008 og den samme hilsen gælder fra mig i dag!:

Jeg ønsker alle levende væsner et godt nytår fyldt med nærvær og glæde!

Nytår er god anledning til at huske sig selv på at hvert øjeblik er en ny begyndelse.
Når man husker at begynde hvert øjeblik, ser man livet med nysgerrige ikke-forudfattede øjne og man bliver bevidst om, hvordan vi hele tiden skaber vores liv med vores tanker, ord og handlinger. Så med håb om at alle vil få et nyt år med mere nærvær og bevidsthed, som jeg håber min blog kan komme med et lille bidrag til, ønsker jeg alle en god nytårsaften og et dejligt år 2009!

Bloggens fødselsdag fejres i dag med….

..med det første digt jeg postede af Mary Oliver. Der skulle komme flere siden og flere citater fra hendes også. Og jeg er sikker på at der vil komme endnu flere på bloggen næste år.

Den 24 januar postede jeg dette:

Snow Geese

Oh, to love what is lovely, and will not last!
What a task
to ask
of anything, or anyone,
yet it is ours,
and not by the century or the year, but by the hours.
One fall day I heard
above me, and above the sting of the wind, a sound
I did not know, and my look shot upward; it was
a flock of snow geese, winging it
faster than the ones we usually see,
and, being the color of snow, catching the sun
so they were, in part at least, golden. I
held my breath
as we do
sometimes
to stop time
when something wonderful
has touched us
as with a match,
which is lit, and bright,
but does not hurt
in the common way,
but delightfully,
as if delight
were the most serious thing
you ever felt.
The geese
flew on,
I have never seen them again.
Maybe I will, someday, somewhere.
Maybe I won’t.
It doesn’t matter.
What matters
is that, when I saw them,
I saw them
as through the veil, secretly, joyfully, clearly.

(-Mary Oliver)

I går var det bloggens fødselsdag

Hov, jeg havde helt glemt at min blog havde fødselsdag i går.

I bedste blogger stil vil jeg derfor de næste dage fejre det med at poste ‘oldies but goodies’. Atikler som jeg selv har skrevet eller andre har skrevet som jeg har postet i årets løb og som jeg synes har været særlig inspirerende at skrive eller læse og som har betydet mere for mig end andre.

Tænk at jeg har haft bloggen et helt år nu! Der har været mange forbi bloggen fra hele verden og en del, især fra Danmark og USA,  er blevet hængende, og der er jo superdejligt!  Der er sket meget for mig og bloggen i det år og i det nye år vil der komme til at ske endnu mere. Der flytter jeg nemlig bloggen igen. Den kommer over på min nye hjemmeside at ligge, hvor der også vil komme sider med mere information om buddhisme og relaterede emner. Jeg giver selvfølgelig besked når det sker engang først i det nye år

Jeg lægger ud med at fejre bloggens fødselsdag med en artikel jeg husker ganske tydeligt, som jeg fik lov at låne fra en med-blogger. Hans ord gjorde indtryk på mig og jeg har ofte tænkt på hans post.

Jeg postede dette den 12 marts:

En ny blog jeg følger er af en Bodhissatva zenlærer. Bloggen hedder Ox Herding og jeg faldt især for et kort, men meget smukt indlæg, som jeg har fået lov at poste her, med taknemmelighed:

Pay it Forward

When we begin Buddhist practice, we step onto a path created by the millions who went before us.

And by walking the path ourselves, we keep the way clear for those who will follow us.

We can never pay back our ancestors.

And we may never complete the journey.

But our walking pays the gift forward.

Merry Christmas

Love your enemies, do good to those who hate you, bless those who curse you, pray for those who abuse you. From anyone who takes away your coat do not withhold even your shirt. Give to everyone who begs from you; and if anyone takes away your goods, do not ask for them again.

- Jesus of Nazareth

Hatred does not ever cease in this world by hating, but by love; this is an eternal truth. Overcome anger by love, overcome evil by good. Overcome the miser by giving, overcome the liar by truth.

-Shakyamuni Buddha.

Julen er en oplagt tid til at praktisere bodhissatvaens vej, vise medfølelse og være noget for andre.

Jeg ønsker alle en glædelig, fredfyldt og smuk jul!

Gassho, Senshin.